Tilbage til forsiden
Hent PDF-fil til pæn udskrift

Resultat af søgning på: Ä Ethylenoxid

 263
 1040
 
 263
 1040
 

        

Farveløs gas/væske med etherlignende lugt, eventuelt med indhold af nitrogen.
Der findes også indsatskort for, Ethylenoxid- og carbondioxidblanding, højst 9 % ethylenoxid, Ethylenoxid- og carbondioxidblanding, 9-87 % ethylenoxid og Ethylenoxid- og carbondioxidblanding, over 87 % ethylenoxid.

Farlige egenskaber

 
  BrandfareMeget brandfarlig. Dampene kan fjernantændes.
  EksplosionsfareDampene danner eksplosive blandinger med luft, men i lukkede rum overskrides øvre antændelsesgrænse let. Fare for BLEVE.
  IndåndingsfareGiftig og lokalirriterende.
  SundhedsfareLokalirriterende.
  Forhold over for vandStoffet er letopløseligt i vand.
  Miljøfare-
  Specielle risiciFare for forfrysninger ved kontakt med flydende stof. Blandingen kan polymerisere grundet indholdet af ethylenoxid. Stoffet angriber materialer af gummi. Stoffet kan forårsage kroniske sundhedsskader.

Personlig beskyttelse

  Inden for
  SikkerhedsafstandenNormal indsatsbeklædning og fuld åndedrætsbeskyttelse.
 
  Direkte kontaktKemikalieindsatsdragt, som ifølge producenten er egnet til beskyttelse mod stoffet. Dragten bør suppleres med isolerende beskyttelse ved håndtering af flydende gasser. Dragten yder kun begrænset beskyttelse mod varmepåvirkning ved brand.
 
  Rensning eller dekontamineringForurenet personligt beskyttelsesudstyr renses med vand.

Indsats

 
  SikkerhedsafstandMindst 300 m.
Ved gasudvikling som følge af kemisk reaktion: Mindst 100 m.
Under personredning: Mindst 50 m.
Benyt gnistfrit værktøj og eksplosionssikret udstyr. Ved risiko for BLEVE som følge af brandpåvirkning: Mindst 1.000 m.
  Spild på landUdluft forurenede områder under hensynstagen til stoffets farlige egenskaber. Tildæk afløb. Inddæm med sand eller jord. Afdampning kan mindskes ved dækning med plastfolie. Beskyt mod regn, sollys og varme. Gasskyen kan forsøges slået ned med vandtåge. Forsøg at vende beholderen således, at hullet befinder sig over væskeoverfladen og væskeudstrømningen derved standses. Den kraftige gasudstrømning vil fortsætte til beholderindholdet ved fordampning er afkølet til stoffets kogepunkt. Forsøg at kontrollere gasudstrømningen. Eventuelt afkøles beholderen med kulsyresne. Rens afløb med store mængder vand. Udluft afløb og lavtliggende områder. Ved spild i afløb underrettes kloakvæsenet og miljømyndigheden. Ved spild på jord underrettes miljømyndigheden.
  Spild i vandStands udstrømningen. Gasskyen kan slås ned med vandtåge. Underret miljømyndigheden.
  BrandStop gasudstrømningen inden brand slukkes, ellers er der fare for genantændelse og eksplosion. Sluk brand med skum (alkoholbestandigt). Afkøl lukkede beholdere med vand.
  SlukningsvandStoffet er opløseligt i vand. Slukningsvand, der har været i kontakt med ethylenoxid, kan være ætsende, brand- og eksplosionsfarligt. Brandfaren fjernes ved at fortynde 1 del ethylenoxid med 100 dele vand. Afhængig af koncentrationen af stoffet i slukningsvandet er dette enten farligt affald, eller det kan ledes til afløb/hav.
  MiljøsaneringFjern forurenet jord. Rester fjernes ved fordampning.
  MaterielrengøringSkyl med flere hold vand. Første hold skyllevand opsamles og behandles som slukningsvand. Forurenet læder kan ikke saneres.

Symptomer

  Ethylenoxid virker irriterende på hud og slimhinder.
  Farlige koncentrationerDet umiddelbart farlige niveau i luft for liv og helbred er 800 ppm.
AEGL-2 (30 minutter): 80 ppm.
AEGL-3 (30 minutter): 360 ppm. .
Udsættelse for 200 ppm ethylenoxid: Irritation af slimhinder.
Udsættelse for over 1.000 ppm ethylenoxid i få minutter: Utilpashed, åndedrætsbesvær, hovedpine og bevidstløshed.
  IndåndingSvie i næse, mund og svælg. Svimmelhed, hovedpine, ildebefindende og opkastning. Hoste, åndedrætsbesvær, eventuelt krampe og bevidstløshed.
  HudSvie, rødme, blærer og ætsningssår. Ved kontakt med flydende stof opstår forfrysninger, hvor huden først bliver følelsesløs og hvid, senere kommer der rødme, smerte og ætsningssår.
  ØjneIrritation og svie. Ved kontakt med flydende stof opstår forfrysninger med rødme, smerte, sløret syn og sår. Fare for udvikling af grå stær.
  Indtagelse-

Førstehjælp

  GenereltTilskadekomne anbringes i frisk luft. Ved vejrtrækningsstop gives kunstigt åndedræt. Bevidstløse med bevaret vejrtrækning lejres i stabilt sideleje og holdes varme. Ethvert forsøg på at fremkalde opkastning og indgivelse af væske til bevidstløse undlades. Ved bevidstheds- eller kredsløbspåvirkning gives oxygenbehandling.
  IndåndingIkke-bevidstløse personer lejres varmt og bekvemt halvsiddende. Lægehjælp.
  HudFastfrosset beklædning samt fastfrosne smykker og ure fjernes efter optøning med vand. Forurenet hud skylles længe og grundigt med vand. Forfrysningsskader og ætsningsskader kræver lægehjælp.
  ØjneSkyl straks med vand og fortsæt, indtil læge overtager behandlingen. Spil øjet grundigt op. Fjern kontaktlinser.
  Indtagelse-
  Forslag til lægeEthylenoxid virker irriterende. Cave: Bronchospasmer og lungeødem.
Efter indånding kan gives oxygenbehandling. Carbondioxid displacerer oxygen i indåndingsluften.

Mærkning

  BrugermærkningFare. Yderst brandfarlig gas. Kan fremkalde kræft. Kan forårsage genetiske defekter. Giftig ved indånding. Forårsager alvorlig øjenirritation. Kan forårsage irritation af luftvejene. Forårsager hudirritation.
  TransportmærkningUN 1040, klasse 2, emballagegruppe -. Fareseddel 2.3 og 2.1.

Data

Alle data vedrører ren ethylenoxid, medmindre andet er nævnt.
  FormelOCH2CH2 evt. med N2  Flygtighedgas
  Molekylvægt44,1  Flammepunkt-20 °C
  Cas-nummer75-21-8  Antændelsestemperatur429 °C
  Farenummer263;
263 (med nitrogen)
  Antændelsesgrænser3,0 - 100 v/v %
  UN-nummer1040 (med nitrogen);
1040
  Brandfareklasse-
  Smeltepunkt-112 °C  Opløselighed i vandletopløselig
  Kogepunkt11 °C  Grænseværdi1 ppm (1,8 mg/m3 )
  Massefylde0,9 (0 °C ) (vand = 1)  Lugtgrænse430 ppm
  Dampmassefylde1,5 (luft = 1)  LD50-
  Damptryk145 kPa  LC500,004 mg/l i 4 timer (ihl-rotte) , vedtagen værdi